Mængde og CO2 beregninger til selektiv nedrivning
Automatiske mængde og CO2 beregninger ved selektiv nedrivning
Vi har udviklet en digital løsning, der automatisk beregner affaldsmængder, materialevægt og indlejret CO2 baseret på miljø og ressourcekortlægningen.
Ved at koble materialeregistreringer direkte til analyseresultater skabes et præcist beslutningsgrundlag for nedrivning, genbrug og korrekt affaldshåndtering.
Det reducerer risikoen for fejl, sparer tid i projekteringen og sikrer dokumentation over for både myndigheder og bygherre.
-
Automatisk beregning af affaldsmængder ved selektiv nedrivning
-
Dokumenteret CO2 beregning på byggematerialer
-
Arbejdsbeskrivelser baseret på miljøkortlægning
-
Datagrundlag til recirkuleringsplan og genbrug
-
Løbende opdatering af rapport under projektets udførelse
Recirkuleringsplan baseret på miljø og ressourcekortlægning
En ressourcekortlægning skaber overblik over byggematerialer, men uden miljøkortlægning kan genbrug blive usikkert og svært at dokumentere.
Ved at koble miljøkortlægning og ressourcekortlægning kan du udpege materialer, der både kan genbruges og håndteres korrekt efter gældende krav.
Vores løsning samler disse data i én recirkuleringsplan, der kan anvendes direkte i udbud, udførelse og myndighedsdialog.
Se selektiv nedrivning eller totalrådgivning for mere information eller kontakt os for rådgivning.
Assisteret risikovurdering og automatisk rapportering
Vi har investeret massivt i at digitalisere og effektivisere vores arbejdsgange, så vi kan levere miljø og ressourcekortlægning på et langt højere fagligt niveau end traditionelle metoder.
Ved at automatisere store dele af databehandlingen bruger vi mindre tid på papirarbejde og mere tid på kvalificeret rådgivning. Det giver et mere præcist beslutningsgrundlag og bedre sammenhæng mellem miljødata, materialer og planlægning.
Med vores digitale løsning får du:
-
Assisteret risikovurdering af materialer under kortlægningen
-
Automatisk opdeling af miljøskadelige materialer i affaldsfraktioner og arbejdsopgaver
-
Synliggørelse af genanvendelige ressourcer inklusive mængder og CO2 beregninger
-
En samlet og opdateret rapport med al den dokumentation du har brug for
Milva rapporten kan anvendes direkte i udbud, udførelse og dialog med myndigheder. Du kan se et eksempel på rapporten her.

Vi har stor indsigt i indlejret CO2 og byggematerialer
Med branchens bedste kundeanmeldelser arbejder vi hver dag for, at du hurtigt kommer sikkert videre med dit projekt på et fagligt og lovpligtigt grundlag.
Vi arbejder datadrevet med indlejret CO2, byggematerialer og ressourceudnyttelse i hele byggeprocessen. Vores indsigt bygger på dokumenteret miljø og ressourcekortlægning kombineret med automatiserede beregninger og praktisk erfaring fra komplekse projekter.
Er du i tvivl om hvad dit projekt kræver? Se vores guides om selektiv nedrivning, renovering og byggematerialer.
FAQ
Hvorfor skal jeg udføre en selektiv nedrivning?
Det har siden d. 1. juli 2025 været et lovkrav, at bygninger over 250 m2 skal nedrives selektivt. Hvad det helt præcist omfatter, kan du læse mere om i vores blog Hvad er selektiv nedrivning
Hvordan udnytter jeg ressourcepotentialet?
Det kan være svært at udnytte potentialet, for der er meget, der kan påvirke processen. Derfor er det vigtigt med god planlægningen og indsigt i markedet. Du kan se eksempler på, hvordan man kan gøre, ved at læse vores Case omkring ressourceoptimering
Er ressourcekortlægningen fuldstændig?
Det korte svar er ja og nej. Det kommer an på ambitionsniveauet og omstændighederne. F.eks. kan man udføre flere tests på mursten, så de kan blive CE-mærkede og opnå ny garanti. Det er dog ikke en del af standardpakken, da der er andre undersøgelser, der går forud som f.eks. mørteltests. Læs mere om opkvalificerende ressourceundersøgelser.
Kan jeg bruge en miljøscreening til at affaldsanmelde med?
Nej. Læs mere om kravene ifm. affaldshåndtering og bortskaffelse samt anmeldelse heraf i vores blogindlæg omkring miljøscreening.
Hvad er lovligt at genbruge?
Det korte svar er, at alt uden asbest og PCB over 50mg/kg er lovligt at genbruge. Det er ikke ensbetydende med, at det er smart eller muligt i praksis. Med god planlægning kan man forvandle affaldsafgifter til indtægter. Se f.eks. vores case omkring Genbrug af forurenede materialer.
Hvad er fordelen ved en digital rapport?
Der er uendeligt mange fordele. Om du får gavn af dem alle afhænger af behovene i dit projekt. Læs mere omkring vores digitale rapport her.