Hvad er asbest?

Asbest er et naturligt forekommende mineral, som i i mange årtier har været anvendt bredt i den danske byggebranche. I dag er materialet forbudt, men det findes stadig i mange ældre bygninger. Derfor er det vigtigt at forstå, hvad asbest er, hvor det forekommer, og hvordan man håndterer det sikkert. 

Asbest i sin naturlige form 

Asbest er en fælles betegnelse for en gruppe mineraler der findes i naturen. Mineralerne består af mikroskopisk tynde og stærke fibre, der er varmebestandige, slidstærke og isolerende. I naturen ser asbest ofte ud som lysegrå eller hvidlige fibre, der kan minde om fine hår eller vat. En del ældre film har brugt asbest til at simulere sne, fordi det lignede så godt. 

Der findes grundlægende to typer af asbest, serpentiner og amfiboler, som hver især består af undergrupper. 

• Chrysotil, kaldet hvid asbest, er den mest udbredte i dansk byggeri og har været brugt i rørisolering, tagplader og  fugemasser. Fibrene er bløde og fleksible. 
  

Amfiboler

• Amosite, kaldet brun asbest, findes ofte i isolering og brandhæmmende materialer. Fibrene er stive og nåleagtige. 
• Crocidolit, kaldet blå asbest, er den farligste asbest og mindst udbredte asbest i DK. Den findes i cementprodukter og isolering. Fibrene er meget, meget tynde. 
• Anthophyllite, tremolit og actinolit har ikke været brugt i dansk byggeri i særlig grad. 

Det enkelte asbestfiber er så småt, at det ikke kan ses med det blotte øje. Der findes forskellige metoder til at måle for asbest, men kun DANAK akkrediterede metoder stiller krav, som kan identificere asbestniveauer efter miljøstyrelsens anbefalinger. Så hvis ikke du bruger et DANAK-akkrediteret laboratorie kan du ikke stole på resultatet.

Hvordan udvindes asbest?

Asbest er historisk blevet udvundet ved minedrift, typisk i bjergområder, hvor mineralet findes i klippeformationer. Her bliver asbesten brudt ud, renset og forarbejdet til fibre, som efterfølgende blev brugt i forskellige industrielle produkter. De fleste lande har i dag forbudt både brugen af og minedrift efter asbest, men Kina og Rusland er stadigvæk storforbrugere. 

Hvordan har vi brugt asbest i Danmark?

I Danmark blev asbest især anvendt fra 1950’erne og frem til cirka 1990. Asbestens egenskaber gør byggematerialer slidstærke og brandhæmmende, og derfor tilførte man det med stor begejstring til

• Tagplader og facadeplader af fibercement (bl.a. fra producenten Eternit i Aalborg) 

• Isolering omkring rør og kedler 

• Loft- og vægplader

• Fliseklæb, spartel og visse gulvbelægninger

• Brandhæmmende materialer

En del år efter, at man i 1960 opdagede asbestens negative sundhedskonsekvenser, blev det langsomt udfaset fra begyndelsen af 1970’erne. Enkelte dispensationer blev givet for at tilgodese industrielle interesser, og det var først i 1986, at det officielt blev forbudt i de fleste materialer. I branchen bruger man 1990 som året, hvor brugen af asbest stoppede, da lagrene skulle tømmes, og de sidste rester bruges. 

Det tog næsten 100 år fra de første asbestdødsfald blev dokumenteret, til forbuddet trådte i kraft. I dag, 50 år efter forbuddet blev indført, er der flere danskere, som dør af asbest end i trafikken, og kurven er støt stigende.

Hvor findes asbest i dag?

Selvom asbest ikke længere anvendes, findes det stadig i mange ældre bygninger – særligt i ejendomme, der er opført eller renoveret før 1990. Det kan eksempelvis være i tage, lofter, vægge, rørisolering eller tekniske installationer.

Vi dokumenterer asbest i 4 ud af 5 huse opført før 1990, som vi undersøger i forbindelse med nedrivninger eller renoveringer. Herunder er lidt eksempler på hvor ofte vi finder asbest i materialerne vi undersøger

• • • Fibercement, bølgeplader > 65%  
      

• • • Fibercement, planplader > 60%

• • • Fuger, elastiske > 40%
    • Rørisolering > 35% 

• • • Fliseklæb > 15%  

Hvor farligt er det?

Asbest er vanskelig at indsamle data om, da inkubationsperioden er mellem 20 og 60 år, før sygdommen viser sig. Antallet af asbestrelaterede sygdomme forventes derfor at være højere, end det man umiddelbart kan tilskrive asbest alene. Selvom vi kan måle antallet af lungehindekræft og asbestose, som er to sygdomme, der udelukkende skyldes asbest, kan der være andre sygdomme, som ikke indgår i statistikken, fordi de ikke entydigt kan tilskrives asbesteksponering.

Det officielle tal anslår at der hvert år er 300 mennesker der får kræft som følge af asbesteksponering.

Et internationalt forskningsprojekt mener, at dette tal burde være over 1.300. 

Begge tal er højere end antallet af trafikdræbte i Danmark. 

De største asbestrisiko

Asbest udgør som udgangspunkt ingen risiko, så længe materialet forbliver intakt og ikke bearbejdes. Det er i forbindelse med renoveringer og nedrivninger, at risikoen oftest opstår. Vi ved, at asbest er blevet anvendt forskelligt, så man kan ikke med sikkerhed sige, hvor det findes i det enkelte hus. Steder som køkken, badeværelse og fyrrum, hvor der stilles større krav til materialernes styrke, indeholder oftere asbest end andre steder.

For eksempel finder vi asbest i fliseklæben på mere end 35 procent af badeværelserne. Det vil sige, at omkring hvert tredje risikobadeværelse med fliser indeholder asbest. Hvis vi i stedet ser på alle husets fliser, er det kun mere end 15 procent, der indeholder det.

En god tommelfingerregel er, at jo større krav der er til styrke og slid, desto større er risikoen for asbest. Det betyder dog ikke, at man kan frikende almindelige rum for asbestrisiko, men blot at sandsynligheden er lavere.

Julekuglekassen på loftet kan sprede asbest

Asbest kan udgøre en risiko, hvis materialet eroderer og bliver porøst. Det vil naturligt ske for alle materialer med tiden og er en indikator for, hvornår materialet bør udskiftes. Det hyppigste eksempel på erodering er det klassiske asbesttag af fibercement. Mange af disse tage har ligget på huset i mere end 40 år, og i den periode er de langsomt begyndt at erodere.

Når de eroderer, drysser de langsomt materiale ned på underliggende overflader. Vi finder stort set altid løse asbestfibre i isoleringen og i loftrummene under disse tagplader. Af den årsag betragter vi som udgangspunkt loftrum under asbesttage som kontaminerede, medmindre der foreligger dokumentation for det modsatte.

Hvis man ønsker at skabe et sikkert hjem, bør man derfor undgå at bruge loftrummet til opbevaring. Af samme årsag er det stærkt problematisk at sende elektrikere eller andre fagfolk op i disse loftrum uden de rette værnemidler.

Når taget udskiftes, bør der foretages en asbestsanering af loftrummet, da asbesten ellers kan sprede sig til resten af huset og lokalområdet.

Sundhedsrisiko – og hvordan man undgår den

Der findes ingen fast grænse for eller viden om, hvor meget asbest man skal udsættes for, før man bliver syg. I teorien kræver det blot ét enkelt fiber, som finder vej gennem luftvejene og sætter sig i lungevævet. Men ligesom med rygning rammer asbest lidt tilfældigt. Én ting ved vi dog med sikkerhed, og det er, at længere og hyppigere eksponering øger risikoen.

Risikoen kan undgås ved at:

• Lade asbestholdige materialer være urørte

• Få foretaget professionel vurdering før renovering eller nedrivning

• Bruge autoriserede fagfolk til håndtering og fjernelse

• Følge gældende regler og sikkerhedsprocedurer

Det kræver særlige værnemidler, udstyr og metoder at fjerne asbest sikkert, fordi fibrene er mikroskopiske. Almindelige støvmasker har ingen effekt. Det eneste, man opnår ved at arbejde med asbest uden de rette metoder og det rette udstyr, er at sprede det yderligere. I dag må kun autoriserede virksomheder arbejde med asbest.

Ro på

Asbest er et naturligt mineral, som tidligere blev anvendt bredt i byggeriet på grund af sine gode tekniske egenskaber. I dag er det forbudt, men findes stadig i mange ældre bygninger. Med den rette viden og de korrekte metoder kan asbest dog håndteres sikkert og ansvarligt uden grund til panik. Rådfør dig med en miljørådgiver, så er du i trygge hænder.