Asbest er et naturligt forekommende mineral, som i i mange årtier har været anvendt bredt i den danske byggebranche. I dag er materialet forbudt, men det findes stadig i mange ældre bygninger. Derfor er det vigtigt at forstå, hvad asbest er, hvor det forekommer, og hvordan man håndterer det sikkert.
Asbest er en fælles betegnelse for en gruppe mineraler der findes i naturen. Mineralerne består af mikroskopisk tynde og stærke fibre, der er varmebestandige, slidstærke og isolerende. I naturen ser asbest ofte ud som lysegrå eller hvidlige fibre, der kan minde om fine hår eller vat. En del ældre film har brugt asbest til at simulere sne, fordi det lignede så godt.
Der findes grundlægende to typer af asbest, serpentiner og amfiboler, som hver især består af undergrupper.
SerpentinerAmfiboler
Det enkelte asbestfiber er så småt, at det ikke kan ses med det blotte øje. Der findes forskellige metoder til at måle for asbest, men kun DANAK akkrediterede metoder stiller krav, som kan identificere asbestniveauer efter miljøstyrelsens anbefalinger. Så hvis ikke du bruger et DANAK-akkrediteret laboratorie kan du ikke stole på resultatet.
Asbest er historisk blevet udvundet ved minedrift, typisk i bjergområder, hvor mineralet findes i klippeformationer. Her bliver asbesten brudt ud, renset og forarbejdet til fibre, som efterfølgende blev brugt i forskellige industrielle produkter. De fleste lande har i dag forbudt både brugen af og minedrift efter asbest, men Kina og Rusland er stadigvæk storforbrugere.
I Danmark blev asbest især anvendt fra 1950’erne og frem til cirka 1990. Asbestens egenskaber gør byggematerialer slidstærke og brandhæmmende, og derfor tilførte man det med stor begejstring til
En del år efter, at man opdagede asbestens negative sundhedskonsekvenser i 1960 blev det langsomt udfaset fra begyndelsen af 70'erne. Enkelte dispensationer blev givet for at tilgodese industrielle interesser og det var først i 1986, at det officielt blev det forbudt i de fleste materialer. Man bruger i branchen 1990 som året det brugen af asbest stoppede, da lagrene skulle tømmes og de sidste rester bruges.
Det tog næsten 100 år fra de første asbestdødsfald blev dokumenteret, til at forbuddet trådte i kraft. I dag, 50 år efter forbuddet blev indført, er der flere danskere som dør af asbest end af trafikken og kurven er støt stigende.
Selvom asbest ikke længere anvendes, findes det stadig i mange ældre bygninger – særligt i ejendomme opført eller renoveret før 1990. Det kan eksempelvis være i tage, lofter, vægge, rørisolering eller tekniske installationer.
Vi dokumenterer asbest i 4 ud af 5 huse opført før 1990, som vi undersøger i forbindelse med nedrivninger eller renoveringer. Herunder er lidt eksempler på hvor ofte vi finder asbest i materialerne vi undersøger
Asbest er en svær størrelse af indsamle data på, da inkubationsperioden er mellem 20-60 år, før at sygdommen viser sig. Antallet af asbestrelaterede sygdomme forventes at være større, end hvad man kan isolere til asbesten alene. Så selvom vi kan måle antallet af lungehindekræft og asbestose, som er to sygdomme man kun kan få af asbest, så kan der være andre sygdomme der ikke er med i statistikken, da det ikke kan isoleres til asbesteksponering alene.
Det officielle tal anslår at der hvert år er 300 mennesker der får kræft som følge af asbesteksponering.
Et internationalt forskningsprojekt mener, at dette tal burde være over 1.300.
Begge tal er højere end antallet af trafikdræbte i Danmark.
De største asbestrisiko
Asbest udgør som udgangspunkt ingen risiko, så længe materialet forbliver intakt og ikke bearbejdes. Det er i forbindelse med renoveringer og nedrivninger at risikoen oftest opstår. Vi ved at asbesten er blevet brugt forskelligt, så man kan ikke med sikkerhed sige hvor, at det er gemt i det enkelte hus. Steder som køkken, badeværelse og fyrrum, som har sat større krav til materialernes styrke, indeholder oftere asbest end andre steder.
F.eks. finder vi asbest i fliseklæben på mere end > 35% af badeværelserne. Altså, omkring hvert tredje risikobadeværelse med fliser indeholder asbest. Men lader vi statistikken omhandle alle husets fliser, så er det kun mere end 15% af fliserne der indeholder det.
En god tommelfingerregel er, at jo større krav der er til styrke og slid, jo større er risikoen for asbest. Det betyder dog ikke, at man kan frikende "almindelige rum" for asbestrisiko, det betyder blot at sandsynligheden er lavere.
Julekuglekassen på loftet kan sprede asbest
Asbest kan udgøre en risiko, hvis materialet eroderer og er blevet porøst. Det vil naturligt ske for alle materialer med tiden, og er en indikator for, hvornår materialet bør skiftes. Det hyppigste eksempel på erodering vi kender til, er det klassiske asbesttag af fibercement. Mange af disse tage har været på huset i mere end 40 år, og over den periode er de langsomt begyndt at erodere.
Når de eroderer, så "drysser" de langsomt materiale ned på underliggende materialer. Vi finder stort set altid løse asbestfibre i isoleringen og loftrummene under disse tagplader. Af den årsag opfatter vi altid loftrum under asbesttag som kontamineret, ved mindre at der er dokumentation på det modsatte.
Ønsker man at skabe et sikkert hjem, så skal man derfor undgå at benytte loftrummet til opbevaring. Af samme årsag er det tæt på utilgiveligt at sende elektrikere eller lignende op på disse loftrum uden de rette værnemidler.
Når taget skiftes bør der foretages en asbestsanering af loftrummet, da asbesten ellers blot spreder sig til lokalområdet og huset.
Der er ingen regel for eller viden om, hvor meget asbest man skal udsættes for, før at man bliver syg. I teorien kræver det blot ét enkelt fiber, som finder vej ind igennem luftrøret og sætter sig i lungens væv. Men ligesom med rygning, så rammer asbesten lidt tilfældigt. Én ting ved vi dog med sikkerhed og det er, at ved længere og hyppigere eksponering forøges risikoen.
Risikoen kan undgås ved at:
Lade asbestholdige materialer være urørte
Få foretaget professionel vurdering før renovering eller nedrivning
Bruge autoriserede fagfolk til håndtering og fjernelse
Følge gældende regler og sikkerhedsprocedurer
Det kræver helt særlige værnemidler, udstyr og metoder til at fjerne asbest sikkert, fordi at fibrene er mikroskopiske. Almindelige støvmasker har ingen effekt. Det eneste man opnår ved at arbejde med asbest uden de rette metoder og udstyr er, at man spreder det mere. I dag må kun autoriserede virksomheder arbejde med asbest.
Asbest er et naturligt mineral, som tidligere blev brugt bredt i byggeriet på grund af sine gode tekniske egenskaber. I dag er det forbudt, men findes stadig i mange ældre bygninger. Med den rette viden og korrekte metode kan asbest dog håndteres sikkert og ansvarligt – uden grund til panik. Rådfør dig med en miljørådgiver, og så burde du være i sikre hænder.